MENU

Zanka erstatter Agger

Daniel Agger har efter samråd med landstræner Åge Hareide meldt afbud til Kirin Cup for at få tid til at få afklaret hans videre fodboldkarriere. Han erstattes at F.C. Københavns Mathias ”Zanka” Jørgensen

Daniel Agger skiftede fra Liverpool til Brøndby på en to-årig kontrakt i august 2014, som udløber til sommer. Det betyder, at den 31-årige forsvarsspiller står foran at skulle beslutte, hvilken vej hans karriere skal løbe efter sommeren.

”Jeg har haft nogle gode samtaler med Daniel, og vi er i fællesskab blevet enige om, at det vigtigste for Daniel er at finde ud af, hvad der skal ske med fodbolden. Han har brug for tid til at få tingene på plads, og når vi sammenholder det med, at han også er småskadet, så har vi besluttet, at det er bedst han bliver hjemme,” forklarer landstræner Åge Hareide.

I truppen til Kirin Cup erstattes Daniel Agger af F.C. Københavns Mathias ”Zanka” Jørgensen, der sidst var udtaget til A-landsholdets kampe mod Frankrig og USA i marts måned 2015.

Log ind