Vejle-træner tildelt 5 spilledages karantæne

Adolfo Sormani er af Fodboldens Disciplinærinstans tildelt fem spilledages karantæne for at være i kontakt til sit hold under Alka Superligakampen mod AC Horsens 5. november, hvor han afsonede en spilledags karantæne

Ved Fodboldens Disciplinærinstans’ kendelse 5. november 2018 blev Vejle BK’s træner Adolfo Sormani idømt en spilledags karantæne. Karantænen skulle afsones i ALKA Superligakampen 5. november mod AC Horsens.

Efter kampen modtog Fodboldens Disciplinærinstans en indberetning fra kampens videoobservatør, hvor det fremgik, at Sormani var i elektronisk kontakt med en assistent træner i Vejles tekniske område, hvilket også fremgik af TV-billeder.

På baggrund heraf og efter indsigelse fra Horsens og efterfølgende redegørelse fra Vejle har Fodboldens Disciplinærinstans på den baggrund idømt Sormani 5 spilledagskarantæne.

Læs hele kendelsen her:

Log ind