To oktoberkampe venter for det danske herrelandshold. Den 12. oktober gæster Schweiz Parken, der længe har været udsolgt, til et sandt kvalifikationsbrag, hvor der er vigtige point på spil i kampen om at komme med til EURO2020 på hjemmebane næste sommer.

Tre dage senere – den 15. oktober – stiller Herrelandsholdet klar til kamp i Aalborg i en testkamp mod Luxembourg.

Og nu har landstræner Åge Hareide udtaget den trup, der skal være med til at sikre dansk succes i oktober.

I forhold til den seneste trup er Andreas Cornelius og Peter Ankersen med som nye ansigter i en trup, der naturligvis også tæller Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og Simon Kjær.

Se hele truppen herunder

Mens Schweiz-kampen er udsolgt, er det stadig muligt at købe billet til testkampen mod Luxembourg på Aalborg Stadion. Det kan du gøre lige her – med priser fra 100 kroner