Mandag den 8. marts besøgte SønderjyskE Aalborg Portland Park og AaB i 3F Superligaen. En kamp, som AaB vandt 1-0.

I kampens døende minutter fik SønderjyskE dømt et straffe imod sig. Et straffespark, som særligt SønderjyskE-træner Glen Riddersholm var utilfreds med. Han endte derfor med at modtage et rødt kort for sine voldsomme protester.

Efter kampens slutfløjt valgte Riddersholm at opsøge dommerne i omklædningsrummet. Dialogen startede i en pæn tone, men endte ifølge dommer Aydin Uslu med et personligt angreb mod dommeren. Aydin Uslu har derfor foretaget en indberetning af SønderjyskE-trænerens adfærd for forløbet under og efter udvisningen i omklædningsrummet.

Aydin Uslu har indberettet, at Glen Riddersholm blandt andet væltede et bord i frustration over det dømte straffespark, og at han fortsatte den tydelige frustration i dommernes omklædningsrum efter kampen.

Personer der er omfattet DBU’s adfærdskodeks skal beskytte, respektere og værne om andres integritet og personlige værdier.

Fodboldens Disciplinærinstans vurderer, at Glen Riddersholm ved sin henvendelse til dommerteamet har forbudt sig med DBU’s adfærdskodeks. På den baggrund er Glen Riddersholm blevet tildelt en tillægsstraf på 19 karantænepoint, hvilket svarer til én spilledags karantæne.

Læs hele kendelsen her.