Nu er det muligt for fans over hele verden at købe billetter til VM, der løber af stablen i Qatar i november og december.

På FIFA's hjemmeside kan du læse mere om de forskellige billetmuligheder, ligesom det er muligt at finde svar på spørgsmål om kampdatoer, transport og andre praktiske informationer. Læs mere her. 

Det er FIFA, der har offentliggjort, at billetterne nu kommer til salg, og det er FIFA, der har al information om salgsproces m.v. DBU har derfor ikke svar på konkrete forespørgsler og henviser i stedet til FIFA og FIFA’s hjemmeside. 

Helt frem til slutrunden er DBU i dialog med fans og NGO’er om danske fans' tilstedeværelse i Qatar, så de er oplyste om situationen i Qatar og ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de vælger at tage til Qatar som fan.

Slutrunden begynder d. 21. november 2022, og finalen spilles d. 18. december.