Det var et tændt dansk hold, der løb på banen til EM-kvalifikationens anden kamp. Spillet så fint ud i den indledende fase, dog uden det blev til de helt store chancer.

Efter en halv times spil kunne spidsangriberen Amalie Vangsgaard bringe Danmark foran. Vangsgaard kom først på Sofie Svavas hjørnespark, som hun dirigerede sikkert i mål. 1-0.

Efter målet satte Danmark sig på opgøret, hvor det blev til flere halve chancer.

Efter 38’ minutter var Vangsgaard og Svava igen på pletten. Arkitekten bag målet var endnu en gang Sofie Svava, der fandt Vangsgaard bagest i feltet med et chip, som PSG-angriberen headede i kassen uden besvær. 2-0.  

Fem minutter efter kunne den dobbelte assistmager gøre Vangsgaard kunsten efter, da hun bragede Danmark på 3-0. Harder satte sin direkte modstander, hvorefter hun spillede Svava helt blank foran mål. 3-0.

Belgien kom noget bedre ud til anden halvleg, hvor de kom til nogle halvstore chancer. Det var dog Danmark, der fik nettet til at blafre efter en times spil. Frederikke Thøgersen modtog bolden på kanten af feltet, hvorefter hun satte sin modstander og bragede kuglen i kassen til 4-0.

Seks minutter efter svarede Belgien igen, da et tidligt indlæg ikke blev clearet af det danske forsvar. Dermed kunne en belgier reducere til 4-1.

Fem minutter efter var den gal igen i det danske forsvar. Maja Bay i det danske mål fik ikke grebet bolden, og returen røg ud til Belgiens angriber, som kunne sparke bolden i et tomt mål. 4-2 efter 71’

Danmarks kaptajn, Pernille Harder, spillede sin kamp nummer 150 i rødt og hvidt.

1.660 tilskuere havde fundet vej til Viborg Stadion. De fremmødte tilskuere kårede den dobbelte målscorer Amalie Vangsgaard til kampens spiller.

Danmarks anden EM-kvalifikationskamp blev samtidig sidste opgør på Viborg Stadion, som har været Kvindelandsholdets hjemmebane de sidste ni år.

Kvindelandsholdets næste hjemmekamp er på Vejle Stadion mod verdensmestrene fra Spanien. Du kan allerede nu sikre dig din billet på ForDanmark.dk.