Mockup Of An Iphone X Lying On A Soccer Field A17391 (9)

Mere end en halv million aktiviteter dribler hvert år gennem den populære digitale holdkammerat til klubbens hold, KampKlar. 

Her arrangerer og koordinerer knapt 200.000 trænere, holdledere, spillere og forældre deres kampe, træninger og sociale sammenkomster.

Herunder kan du finde de bedste tips til at sørge for at jeres hold er klar uden for kridtstregerne, så I kan fokusere på det, der sker ude på banerne, når bolden ruller. 

Hvis ikke I bruger KampKlar på jeres hold endnu, er der gode tips til at komme i gang i bunden af artiklen. 

1. klik kampene i kalenderen

Hvis du er træner eller holdleder og erfaren bruger af KampKlar, så kan du formentlig proceduren, når kampene bliver sluppet løs af jeres lokalunion, i søvne. Når turneringsprogrammet er klar, så minder systemet automatisk trænerteamet om det - hvis altså lige klubben husker at tilmelde holdet rigtigt til turneringen

Hvis man er ny i KampKlar, og klubben ikke har lavet forarbejdet ved holdtilmeldingen, så er det heldigvis let at klikke sig til en fuld fodboldkalender. Turneringskampene kan hentes ind i holdkalenderen fra KampKlar på Mit DBU med ganske få klik. Det gælder også futsalstævner, Vinterbold og andre DBU-turneringer.

Man kan med fordel benytte en ’Aktivitetsskabelon’, så ikke opgaver, mødetid mv. skal sættes på hver enkelt aktivitet.

Når kampene er klikket i KampKlar, så skal en fra trænerteamet blot åbne for tilmelding, dele opgaver ud og hvad I nu ellers har af rutiner på holdet. Så kan spillere og forældre tilmelde sig fra KampKlar i Fodbold appen.  

Hvis der sker ændringer på kampe eller stævner i løbet af sæsonen, så får trænerteamet automatisk besked – og kan tage stilling til, om der skal udtages nyt hold.

Aktivitetsskabelob Har I også faste rutiner omkring kampene? Så kan en aktivitetsskabelon spare jer tid. Klik på billedet for at se hvordan.

2. inviter spillere og trænere 

For at man kan være med på holdet i KampKlar, som spiller, træner eller holdleder så skal man være registreret i klubbens system. Det er med til at sikre bedre sammenspil mellem klub og hold, og gør en række ting lettere for både spillere, forældre, trænere og klubbens administration.

Spillere, der ikke er registreret i klubbens system (KlubOffice), kan således ikke tilføjes holdet i KampKlar. Det samme gælder som udgangspunkt trænere og holdledere – men hvis klubben tillader det, kan man invitere en træner eller holdleder til holdet ved at sende en e-mail til vedkommende. Se hvordan her

Inviter Holdkontakt App Del 2 Sådan inviterer man en ny træner eller holdleder fra Fodbold appen.

3. få forældrene på banen 

Når forældrene begge skal have adgang. Hvis I har flere børn, der spiller fodbold – eller du selv spiller. Og når spilleren selv begynder at styre tilmelding.

Der er mange scenarier, og derfor lige så mange grunde til at blive ’kontaktperson’.

For at blive kontaktperson, skal man have sin egen DBU-profil. Den kobles sammen med spillerens, og så kan det hele styres på fra én profil – eller I kan være flere, der deles om adgang.

Hvis du er træner, så kan du hjælpe forældrene godt i gang, ved at invitere dem fra spillerens profil i KampKlar. Samme mulighed er der fra spillerens egen profil. 

Find vejledningen til hvordan man bliver kontaktperson her

Forældre på sidelinjen Forældrene skal også være KampKlar. Det bliver de som 'kontaktpersoner'. Foto: fodboldbilleder.dk.

Derfor skal forældrene oprettes som kontaktpersoner

1. Du undgår at logge ind og ud af forskellige DBU-profiler. 

2. I kan være flere om at dele adgang til barnets profil. 

3. Flere kan få beskeder fra træner, klub, holdkammerater og andre forældre. 

4. Du kan hente hele familiens aktiviteter i kalenderen med et samlet 'iCal-link'

5. Du kan se dine børns digitale medlemskort, fodboldstatistik mv. i Fodbold app'en. 

4. fordel opgaverne ud 

 

 

 

Kørsel til udekampe. Frugt og kaffe. Eller tøjvask. Der er mange forskellige opgaver omkring et hold, og det kan være en god idé at dele ud på flere personer, så ikke det er de samme hver gang. Det kan KampKlar hjælpe med at administrere.

Med den nye mulighed for 'Kørselsoverblik', er der også blevet flere muligheder for at byde ind med et lift og fordele pladser i bilerne. Se hvordan her

Fra KampKlar på Mit DBU har trænerteamet desuden overblik over, hvem der har været flittigst til at tilmelde sig både aktiviteter og opgaver. Find ’Aktivitetsstatistik’ for jeres hold her.

Aktivitetsstatistik Opgaver og til- og frameldinger samles sammen under 'Aktivitetsstatistik'. Hvis du er en del af trænerteamet, kan du klikke på billedet og se hvordan den ser ud for jeres hold.

5. kommuniker med modstanderne

 

 

 

Når I nærmer jer kampstart, så kan der være behov for at komme i kontakt med modstanderholdet. Det kan KampKlar også hjælpe med. 

På hver enkelt aktivitet er der således en direkte linje til modstanderens trænerteam, så ikke du behøver at lede på hjemmesider mv.

Se hvordan i videoen her: 

Kickoff (1) Fra KampKlar kan trænerteams kommunikere sammen, og fx aftale praktiske ting ingen kampen eller stævnet.

6. vælg hvordan du vil have besked

 

Det er en god idé, inden bolden for alvor ruller, at gennemgå sine beskedindstillinger i Fodbold appen. Det er nemlig her man bestemmer, hvad man vil have besked om fra KampKlar, fx statusændringer, kommentarer og beskeder.

Desuden kan man vælge, hvordan man vil have beskederne sendt videre – som e-mail eller app notifikation.

Se hvordan i videoen – eller læs vejledningen til Beskedindstillinger her.

7. tilføj et holdbillede

 

 

 

 

 

Til sidst får du et tip med, der kan gøre KampKlar lidt mere nærværende for trænere, spillere og forældre på holdet. Hvis I tilføjer et eller flere holdbilleder til holdet fra KampKlar på Mit DBU her, så bliver det vist i headeren i Fodbold appen – både i KampKlar og på de turneringshold, der er tilknyttet.

Måske det kan give det sidste til holdånden undervejs i sæsonen? 

Holdbillede Stamhold Hvis man sætter et eller flere holdbilleder ind, så vises de i headeren både i KampKlar og på turneringsholdet i Fodbold appen.

vil i i gang med kampklar på jeres hold?

Der er masser af muligheder for at komme i gang - eller komme videre. Tjek mulighederne ud i boksene herunder. 

God fodboldsæson til dig og dit hold.