Vil du vide mere om, hvordan I kan tiltrække flere frivillige til klubben? Blive klogere på fremtidens ungdomsfodbold – eller dykke ned i dansk fodbolds opbygning?

Så skal du med, når DBU kridter stregerne op til Fodboldens Kongres 2026 d. 7. marts i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Her får alle med interesse for dansk fodbold - lige fra fans og frivillige til trænere, dommere og spillere - en unik mulighed for at samle ny viden, netværke og være med til at sætte sit præg på fremtidens fodbold i Danmark

Årets tema for kongressen er: Sammen for dansk fodbold

Dagen byder på ni spændende workshops, oplæg og debatter, hvor du kan dele erfaringer, få ny viden og blive inspireret.
Oplægsholdere fra både ind- og udland kigger forbi. Emnerne spænder bredt fra dansk fodbolds opbygning, holistisk talentudvikling til klubben i samfundet, AI’s påvirkning på fællesskabet i fodbolden og meget mere.

Læs mere om programmet og tilmeld dig her

Senest tilmelding er d. 1. februar.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Fodboldens Kongres 2026.