Karl Aage Hansen

Karl Aage Hansen fik sin fodboldopdragelse i KFUM København, inden han kom til AB, hvor han opnåede 111 kampe på divisionsholdet (1943-48) og tre danske mesterskaber.

Nu til dags er det almindeligt at give en spiller prædikatet verdensklasse for en enkelt exceptionel præstation. Men reelt er betegnelsen vel kun berettiget, når en spiller i fire ud af fem kampe igennem en hel sæson leverer en indsats på højeste internationale niveau – som Karl Aage Hansen gjorde det i størstedelen af sin karriere både som amatør og professionel.

Karl Aage Hansen var enhver træners drøm om en fodboldspiller; en boldbegavelse, der var lige god med begge ben; han var hurtig i tanke og handling, og han kunne drible, aflevere, heade og afslutte. Med sin atletiske bygning kunne han formentlig have nået verdenseliten i flere andre idrætsgrene, eksempelvis atletik og gymnastik.

Det var i den sidste halvdel af 1900-tallet almindeligt, at fodboldspillere brugte sommerferien på at spille cricket og vinterpausen på håndbold. Karl Aage Hansen opnåede således at repræsentere HG i tre kampe på håndboldlandsholdet.

I 1947 blev Karl Aage Hansen udtaget til det europæiske hold, som skulle møde Storbritannien på Hampden Park i Glasgow. Året efter var han som anfører med til at vinde bronze ved De Olympiske Lege i London. En rygskade holdt ham væk fra kampen om 3. pladsen. Men eftersom der var 13 bronzemedaljer, fik han i sagens natur en af dem – ligesom Knud Lundberg, der vikarierede for ham som anfører.

For Karl Aage Hansen, der var anfører i 17 af sine 22 landskampe, blev 5-3 sejren over Italien på Highbury i den olympiske turnering også et springbræt til Støvlelandet. Men i foråret 1949, inden han skulle begynde i Atalanta om sommeren, spillede han for Huddersfield Town FC i den engelske 1. division; den, vi nu kender som Premier League. Han var den eneste amatør blandt professionelle, men god nok til en plads i startopstillingen i 15 kampe.

Karl Aage Hansen havde stor succes i Italien. Efter to år sammen med Jørgen Leschly Sørensen i Atalanta skiftede han til Juventus, hvor han sammen med John Hansen og Carl Aage Præst vandt det italienske mesterskab i 1952. Han var en af de mest efterspurgte spillere i Serie A, og af den grund foretrak han kortvarige aftaler og dermed flere givtige transferbeløb. Fra Juventus gik turen videre til UC Sampdoria i Genova og Catania Calcio på Sicilien. 65 mål i 232 kampe i Serie A blev det til, før han sluttede sin eventyrlige karriere i udlandet i The Danes i Los Angeles.

Tilbage i Danmark genoptog han sit job som lærer samtidig med at fungere som cheftræner i Køge Boldklub i 1958 og i AB i to perioder.

Optaget i Fodboldens Hall of Fame i 2017.

Født 4. juli 1921 i Mesinge (Hindsholm) • Død 23. november 1990 i Gentofte

Klubber: KFUM København • AB • Huddersfield Town FC • Atalanta BC • Juventus • UC Sampdoria • Catania Calcio • The Danes Los Angeles

22 landskampe • 17 mål (1943-48)