Indsats 6 – Flere kvinder i beslutningsrum
Hvad er formålet med indsats 6?
Formålet med indsats 6 er at skabe mere ligeværd i dansk fodbold ved at få flere kvinder ind i de rum, hvor beslutningerne træffes.
Hvad er baggrunden for indsats 6?
Baggrunden for ”flere kvinder i beslutningsrum” er et stærkt ønske om at styrke ligeværd og skabe et bredere ejerskab for piger og kvinder på tværs af fodboldorganisationen. Erfaringer viser, at kulturforandringer kræver, at man udfordrer vante måder at tænke og arbejde på. Derfor sætter indsatsen fokus på de strukturer og normer, som kan stå i vejen for lige muligheder.
De to spor i indsatsen
Indsats 6 har to spor. Spor 1 handler om at få flere kvinder ind i de rum, hvor beslutningerne træffes. Derfor undersøger DBU, hvordan valg- og udpegningsprocesser kan blive mere inkluderende, og hvordan man kan sikre, at alle kandidater bliver vurderet ud fra deres kvalifikationer og ikke ud fra vaner eller forudfattede opfattelser, såkaldte bias.
Som en del af undersøgelsen inviteres interne og eksterne eksperter og ledere ind til dialog og erfaringsudveksling om, hvordan flere kvinder kan få plads ved beslutningsbordet. Arbejdet forventes at gå i gang i efteråret 2026
Spor 2 er en lanceringskampagne, der skal sætte fokus på de bias og vaner, som præger fodbolden, og skabe opmærksomhed om udviklingsplanens ambition om mere ligeværd. Kampagnen udvikles i samarbejde mellem kommunikationsafdelingen og arbejdsgruppen bag udviklingsplanen og forventes lanceret i efteråret 2026.
Indsatsansvarlig