Indsats 2 – Børnehavebold
Hvad er formålet med Indsats 2?
Det overordnede formål med Indsats 2 er at give flere børn lige muligheder for gode oplevelser med fodbold allerede i børnehaven.
Gennem et DBU-kursus får pædagoger og andre medarbejdere redskaber til at planlægge og gennemføre fodboldaktiviteter med fokus på leg, bevægelse, eventyr og fællesskab. Samtidig sætter kurset fokus på, hvordan man kan sikre, at alle børn føler sig velkomne og bliver inviteret med i aktiviteterne, uanset køn.
Målet er også at skabe flere rollemodeller, der er kvinder. Når børn møder engagerede pædagoger og medarbejdere, som aktivt deltager i aktiviteterne, kan det inspirere dem til selv at tro på, at de har en plads i fodbolden.
Hvad er baggrunden for Indsats 2?
Flere piger finder vej til fodbolden allerede i de tidlige år. De seneste medlemstal viser en fremgang blandt piger i alderen 0-6 år, hvilket peger på, at en tidlig indsats kan være afgørende for at styrke rekrutteringen til sporten.
Samtidig understreger forskning, at de første leveår spiller en central rolle for børns forhold til bevægelse og idræt. Netop derfor er dagtilbud og børnehaver vigtige arenaer for at skabe gode oplevelser med bold og bevægelse.
Indsatsansvarlig
Netværk samler viden og erfaringer
Indsats 2 har etableret et netværk på tværs af lokalunionerne, hvor deltagerne løbende deler erfaringer og udvikler Børnehavebold-konceptet. Netværket arbejder med at finde løsninger på fælles udfordringer, udveksle gode idéer og lære af hinanden. Samtidig er det en vigtig platform for at dele de mange gode historier og resultater, som indsatsen skaber rundt om i landet.
Medlemmer af netværket: