IT Klubpakken
Modul 3.2 - KlubWeb
KlubWeb samler DBU’s løsninger til klubbens hjemmeside.
Uanset om I vil bygge en ny hjemmeside eller vise DBU-data på en hjemmeside, I allerede har, kan I finde en løsning i KlubWeb. Med KlubWeb CMS kan I opbygge klubbens hjemmeside og vise oplysninger om blandt andet hold, kampe, resultater og kontaktpersoner. KlubWeb Widgets giver jer mulighed for at vise udvalgte oplysninger på en eksisterende hjemmeside, mens KlubWeb API er til klubber, der vil bruge data i deres egen tekniske løsning.
På dette kursus arbejder vi med KlubWeb CMS. Vi hjælper jer i gang med klubbens hjemmeside og viser, hvordan I kan arbejde videre med den.
På kurset hjælper vi jer med at bygge jeres hjemmeside og oplærer jer samtidig i, hvordan I selv kan arbejde videre med den. I kan naturligvis altid få gratis support på mail og telefon efterfølgende.
Følg med i jeres fremgang med 'Klubbens tjekliste'. Lige til at printe ud, eller bruge online.
Kurset kan bestilles til afvikling online eller fysisk.
Målgruppe
Klubbens webmaster og en repræsentant fra bestyrelsen.
Varighed
3 timer
Pris
Et KlubWeb-kursus koster:
Online: kr. 1.500,-
Fysisk: kr. 2.200,-
En KlubWeb hjemmeside koster kr. 5.760,-. inkl. moms pr. år.
Bestil et kursus
Kurserne kan bestilles i KlubOffice (menuen Uddannelse > Bestil klubkursus), via kursussøgning eller ved at kontakte din lokalunion.
Se også
Modul 3.1: Implementering af KlubOffice Økonomi
Modul 3.3: Implementering af KampKlar
Introduktion, undervisning og opsætning af DBU’s IT-systemer i DIN klub
DBU tilbyder din klub en række IT-systemer, der hjælper jer til en lettere klubhverdag, så I undgår dobbeltarbejde og tung administration. Det er dem vi kalder ”IT-klubpakken”.
Ovenfor har vi skitseret, hvordan vi gennem et forløb kan hjælpe jer med at få sat det hele op, så I får maksimalt udbytte af systemerne. I kan dog også booke ét eller et par af kurserne.
Uddannelsens opbygning
Klubbens IT-værktøjer er delt op i tre moduler. Det anbefales at følge modulrækken kronologisk, for at opnå det bedste udbytte for hele klubben. Det er dog også muligt at booke kurserne separat, hvis I ønsker det.
Kurserne kan bestilles i KlubOffice (menuen Uddannelse > Bestil klubkursus), via kursussøgning eller ved at kontakte din lokalunion.