FC Demens-træneruddannelse

Kurset henvender sig til nuværende og kommende trænere for FC Demens-hold, eller personer der har interesse i træning og aktivitet for mennesker med demens. Kurset giver basal viden om de forskellige demenssygdomme, symptomer og konsekvenser af sygdommen. Der gives et indblik i træning, motivation, kommunikation samt afvikling af fodbold for mennesker med demens i tidlige stadier og for mennesker med demenslignende symptomer.

Kurset kræver ingen forudgående uddannelse.

Målgruppe
FC Demens-trænere, klubledere og frivillige, sundhedsfagligt personale i eksempelvis kommuner eller sundhedsorganisationer.

Kursusbeskrivelse

  • Gennemgang af sygdomsforløb og symptomer
  • Træningseffekter for målgruppen
  • Trænerrollen
  • Kommunikation
  • Fokuspunkter i træning af målgruppen
  • Praktisk afvikling af fodboldøvelser tilrettet målgruppen
  • Gennemgang af fodboldøvelser og træning for målgruppen


Andet
Kursister fungerer som medier på kurset. Medbring derfor træningstøj og passende fodtøj til afvikling af fodboldøvelser (fodboldstøvler er ikke et krav).

Varighed
6 timer

Pris
Gratis indtil 2025, herefter 700 kroner pr. deltager. Kurset inkluderer undervisningsmaterialer og forplejning.

Deltagelse
Vil du deltage på uddannelsen? Kontakt din lokalunion for information om kommende afviklinger.