UEFA Træneruddannelser
UEFA A
Målgruppe
Trænere på højt ungdoms- eller seniorniveau.
Formål og indhold
Uddannelsen forbereder dig på de udfordringer, du møder som træner for et elitehold.
UEFA A-uddannelsen omfatter blandt andet:
-
Udvikling og implementering af spillestil (11-mandsfodbold)
-
Planlægning, gennemførelse og evaluering af repræsentativ træning
-
Ledelse af spil på stor bane og anvendelse af trænergreb
-
Aktivitetsplan
-
Scouting og kampanalyse
-
Fodboldpsykologi, -fysiologi og testning
-
Supervision af din træning
-
Idrætsmedicin, kost og ernæring
-
Individuelt projekt i selvvalgt emne (20–30 sider)
-
Dommergrundkursus og eksamen (se note nederst)
-
Talentudvikling i Danmark og udlandet
Afvikling
Uddannelsen er estimeret til minimum 180 timer.
UEFA A 2027 afvikles således (se note 2 nederst):
-
Efteråret 2026: Minimum 2 klubbesøg i eliteklubber med hhv. kvinde- og herretræning.
-
Intro-weekend: 16.–17. januar 2027
- 1 hel gruppedag i januar eller februar 2027
- Studietur til udenlandsk klub: 5 dage i perioden uge 7–9
- Midtvejsforløb: uge 27 (mandag–fredag)
- Studietur til dansk eliteklub: 3 dage i september (uge 37, 38 eller 39)
- Outro-weekend: 4.–5. december 2027
- Minimum 4 supervisioner hos medkursister i din gruppe
Der er krav om 100 % deltagelse i alle ovenstående aktiviteter.
OBS: Hvor destination og datoer ikke fremgår, gælder, at disse meldes ud så snart det er muligt
UEFA A-eksamen
Den 3. supervision tæller også som praktisk eksamen (afvikles i efteråret 2027).
Den praktiske eksamen skal være bestået, før du kan indstilles til den teoretiske eksamen (afvikles i januar–februar 2028).
Dato for teoretisk eksamen annonceres i november 2027.
Optagelseskrav
Gyldig UEFA B-licens.
DBU Træneruddannelse har som mål at sikre sammenhæng mellem uddannelsernes teori og praksis samt din erfaring som træner.
Følgende indgår også i vurderingen:
-
Hvilket niveau (række) dit hold spiller i
-
Hvilke hold du tidligere har trænet
-
Om du er træner i en klub i DBU’s klublicenssystem
-
Hvilken rolle du har på holdet (cheftræner, assistent eller andet)
-
Hvor mange års erfaring du har som træner i 11-mandsfodbold
Alle ansøgninger vurderes individuelt af DBU Træneruddannelse
Trænere der arbejder med spillere på elite niveau prioriteres først.
Ved afslag kan du søge igen ved næste optagelse.
Et afslag er ikke en garanti for plads ved en senere ansøgning.
Kompetence
Når både den praktiske og den teoretiske eksamen er bestået, kan du benytte titlen UEFA A-licenstræner. Som UEFA A-licenstræner er du kvalificeret til at træne elitehold i henhold til DBU´s licenssystem og gældende UEFA-regler.
Læs mere om UEFA A-eksamen her.
Sprog
Det officielle sprog på uddannelsen er dansk. Ansøgere skal kunne forstå, tale og skrive dansk på et fornuftigt niveau.
Pris
Kr. 80.000
Uddannelsesgebyret opkræves ca. to måneder før uddannelsesstart.
OBS: Kursister, der er trænere i udlandet eller bliver det undervejs i uddannelsen, betaler et tillæg for afvikling af supervision i udlandet. Tillægget er 10.000 kr. på UEFA A.
Kursusgebyr for UEFA A-eksamen er ikke inkluderet.
Eksamensgebyret er 7.000 kr.
Dette opkræves særskilt i november 2027.
Betingelser ved framelding på UEFA A 2027
-
Indtil 20 dage før uddannelsesstart refunderes 100 % af gebyret til indbetaler.
-
Senere end 20 dage før uddannelsesstart refunderes 95 % af gebyret til indbetaler.
-
Senest 20 dage før første studietur refunderes 80 % af gebyret til indbetaler.
Herefter ydes der ingen tilbagebetaling.
Scholarship for kvinder
Kvinder, der optages på UEFA A-uddannelsen, kan søge scholarship fra enten FIFA eller UEFA.
Hvis du vil høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte Simone Guldbrand på sigu@dbu.dk.
Der åbnes for ansøgninger i slutningen af uge 21.
Hold øje med denne hjemmeside.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Thomas Mattsson på thma@dbu.dk.
______________________________________________________
(Note 1) Gælder kun for kursister der ikke har bestået dommergrundkurset i forvejen
DBU's UEFA-godkendte træneruddannelser
Hvis du vil uddanne dig inden for trænergerningen fra UEFA C-niveauet og op, og du ønsker den formelle UEFA-licens, skal du bestå de eksamener, der afslutter de pågældende uddannelser.
Det skyldes blandt andet, at indførelsen af en decideret trænerlicens har været et væsentligt element i det internationale klublicenssystem. UEFA accepterer ikke udstedelse af licensbeviser, såfremt kursisterne ikke har bestået en afsluttende eksamen.
Vedligeholdelse af licens
UEFA-trænerlicenser skal desuden vedligeholdes for at kunne fornyes hvert tredje år, så niveauet holdes jævnligt ved lige. Her kan du se regler for opretholdelse af din trænerlicens.
Tidsintervaller
For at sikre sammenhæng mellem den teoretiske del af uddannelserne og trænernes praktiske erfaring er der et minimum-tidsinterval, før du kan gå fra UEFA B-træner til UEFA A-træner og igen fra UEFA A-træner til UEFA Pro-træner.