Nyheder

Simon Kjær på landsholdet

0 anbefalinger
Landstræner Morten Olsen har det danske Serie A-talent Simon Kjær fra Palermo med i truppen til venskabslandskampen mod Grækenland onsdag i næste uge. Jakob Poulsen, AGF, har spillet sig direkte fra Ligalandsholdet i A-landsholdstruppen. Comebacks til Chris Sørensen og Lars Jacobsen.
Landstræner Morten Olsen har udtaget truppen til årets første landskamp mod Grækenland onsdag den 11. februar i Athen.
 
Venskabslandskampen mod Grækenland følger Ligalandsholdets træningsophold i Thailand i januar som forberedelse til de forestående VM-kvalifikationskampe mod Malta i marts og Albanien i Parken onsdag den 1. april.
 
Og netop investeringen i Ligalandsholdet som udviklingsaktivitet kommer til udtryk i årets første A-landsholdstrup, hvor Jacob Poulsen, AGF, har spillet sig direkte fra Ligalandsholdstruppen ind i A-landsholdstruppen, og Chris Sørensen, OB, har spillet sig til et comeback på A-landsholdet.
 
”Jeg så simpelthen forkert ved ikke at udtage Jacob Poulsen til Ligalandsholdet i første omgang, men han var i skarp konkurrence med Anders Randrup fra Brøndby, som jo måtte melde fra på grund af en skade,” erkender landstræner Morten Olsen om valget af Jakob Poulsen, og uddyber:
 
”Hans altid positive attitude og tilgang til opgaven med Ligalandsholdet og ikke mindst den kvalitet, han viste til træningerne og i kampene, berettiger ham til en plads i A-landsholdstruppen, hvor vi gerne vil se ham i aktion i næste uge.”
 
 
Comebacks til Sørensen og Jacobsen
 
Det var deltagelsen på Ligalandsholdets træningsture i januar 2006 og 2007, der sikrede Chris Sørensen plads på landsholdet i tre EM-kvalifikationskampe i efteråret 2007 samt Ligalandsholdsturen i 2008, der sikrede en enkelt optræden i venskabslandskampen mod Slovenien for et år siden.
 
Nu resulterer deltagelsen i årets træningstur med Ligalandsholdet, der er Chris Sørensens fjerde med i alt syv kampe, i et comeback i landsholdstruppen efter ét år.
 
Der er også comeback til Lars Jacobsen, ligeledes tidligere Ligalandsholdsspiller, der havde sin andel i landsholdets helt store triumf med sejren over Portugal i VM-kvalifikationskampen i september måned, inden han blev alvorligt skadet i skulderen og måtte lade sig udskifte kort inden pausen. Han er først her fire måneder efter kommet tilbage og spilleklar for sin engelske klub, Everton.
 
 
Simon Kjær for første gang
 
Simon Kjær er den anden mulige debutant til landskampen mod Grækenland.
 
Den kun 19-årige forsvarsspiller, der i sommer skiftede fra FC Midtjylland til den italienske Serie A-klub US Cittá di Palermo, er noteret for 13 ungdomslandskampe, hvor de 10 er spillet for U/19-landsholdet tilbage i 2006 og 2007. Sidste år nåede han kun to kampe for U/20- og U/21-landsholdet.
 
”Det er ingen hemmelighed, at Martin Laursens permanente afbud til landsholdet er en streg i regningen for os her midt i vores VM-kampagne. Martins kvaliteter kan ikke direkte erstattes med en anden spiller, men pladsen i midterforsvaret er til gengæld to positioner, som vi i disse år har gode alternativer til,” forklarer Morten Olsen, og uddyber:
 
”Per Krøldrup er den internationalt mest erfarne spiller til pladsen ved siden af Daniel Agger. Men Simon Kjær er en spændende, ung spiller, som vi gerne vil have et førstehåndsindtryk af, efter vi har fulgt ham i flere kampe i den italienske lige i denne sæson.”
 
”Og så ved vi, at vi har hjemlige alternativer i for eksempel Anders Møller Christensen, OB, Ulrik Laursen, FC København, og Kenneth Emil Petersen, AC Horsens, for ikke at glemme Michael Gravgaard, hvis han kan komme tilbage i samme form hos Hamburg som for et par år siden hos FC København,” slutter Morten Olsen.
 
 
Èn åben plads
 
De øvrige to forsvarsspillere i truppen bliver Per Krøldrup, ACF Fiorentina, og Daniel Agger, Liverpool FC.
 
Midtbanen udgøres af Leon Andreasen, Hannover 96, Christian Poulsen, Juventus Calcio, og Daniel Jensen, Werder Bremen, Dennis Rommedahl, NEC Nijmegen, den tidligere Ligalandsholdsspiller Thomas Kristensen samt endnu to aktuelle Ligalandsholdsspillere i form af Jonas Borring, FC Midtjylland, og Martin Vingaard, FC København, som dog ikke nåede med på Ligalandsholdsturen i år, idet han i vinterpausen skiftede til FC København, hvis spillere blev fravalgt til årets træningstur.
 
Angrebspladserne tilfalder Nicklas Bendtner, Arsenal, og Søren Larsen, Toulouse FC, mens den sidste plads holdes åben.
 
Landsholdets anfører Jon Dahl Tomasson, Feyenoord, er på vej tilbage til topformen efter en langvarig skade, og har indtil videre spillet én halvleg for sin klubs reservehold og 35 minutter for førsteholdet her i weekenden.
 
Onsdag aften skal han efter planen igen spille for førsteholdet, og landstræner Morten Olsen afventer derfor spillerens vurdering af sin aktuelle fysiske form, før han torsdag sætter navn på den sidste plads i truppen.
 
 
Landsholdstruppen til Grækenland-Danmark:
 
 
Spiller
Klub Pos K/M Ung
Debut
9/0
5/0
3/0
26/0
76/0
27/0
Fo
4/0
0/0
Fo
19/4
Fo
0/0
28/1
 
Fo
18/0
58/1
Fo
23/0
0/0
Fo
0/0
13/1
 
Mi
12/0
Mi
35/5
Mi
3/0
6/1
Mi
31/6
Mi
16/2
Mi
4/0
0/0
Mi
19/5
An
24/12
An
34/10
 
 
Landskampen spilles på det græske landsholds faste hjemmebane, Karaiskaki Stadium, som er ejet af Olympiakos FC, hvor landsholdet for fire år siden tabte VM-kvalifikationskampen til Grækenland 1-2.
 
Kampen vil blive vist på TV3, der har købt retten til at transmittere kampen af det græske fodboldforbund.
 
Kampen starter klokken 21.15 lokal tid, hvilket er klokken 20.15 dansk tid.
 
 

Af: Lars Berendt

03. februar 2009, 01:37

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
Udvidet kampsøgning
Livescore søgning
 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook