Endnu et U/21-afbud

Profilen fra 4-0 sejren over Litauen, Bo Storm, vrikkede om på foden under gårsdagens træning, og måtte i eftermiddag melde afbud til onsdagens EM-kvalifikationskamp mod Skotland. Han bliver erstattet af Nicki Bille Nielsen, AC Martina

Nicki B. Nielsen kan få debut på U/21-landsholdet på ondsdagU/21-landsholdet er inde i en dårlig stime rent skadesmæssigt.
 
Først måtte Leon Jessen forlade truppen før kampen mod Litauen, og umiddelbart efter opgøret stod det klart, at Tobias Mikkelsen havde pådraget sig en lyskeskade, der forhindrer hans deltagelse i EM-kvalifikationskampen mod Skotland på onsdag.
 
Og her til formiddag modtog U/21-landsholdets træner Keld Bordinggaard så det tredje afbud, da profilen og målscoreren fra 4-0 sejren over Litauen i fredags, Bo Storm, også måtte melde afbud, da han ved gårsdagens træning uprovokeret havde vrikket om på foden.
 
Bo Storm erstattes af U/20-landsholdsspilleren Nicki Bille Nielsen, der for nyligt er blevet udlejet til Serie C-klubben AC Martina fra Serie A klubben Raggina Calcio.
 
Nicki Bille har til dato spillet 17 kampe på diverse ungdomslandshold, hvor han har scoret fire mål.
 
U/21-landsholdet møder Skotland på East End Park onsdag den 12. september kl. 17.00 lokal tid.
 
Af: Jacob Wadland - 10. september 2007, 06:32

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første