MENU

Braithwaite ude, Eriksen tvivlsom, tre nye mod England

Landstræner Morten Olsen har fået afbud fra Martin Braithwaite, har aftale med Christian Eriksen om at møde i landsholdslejren. Jakob Ankersen, Jakob Poulsen og Simon Makienok nyt i truppen på nu 24 spillere til landskampen mod England på Wembley onsdag.


Foto: fodboldbilleder.dk


Landstræner Morten Olsen modtog tidligere søndag afbud fra Martin Braithwaite, FC Toulouse, til landskampen mod England på Wembley Stadium onsdag aftenefter en skade i en ligakamp lørdag.

Landstræneren har senere søndag haft en samtale med Christian Eriksen, Tottenham Hotspurs, som har rygproblemer, men som efter gensidig aftale møder ind ilandsholdslejren mandag i London med henblik på en diagnose og behandling.

Med afbuddet fra Martin Braithwaite og usikkerheden omkring Christian Eriksen har Morten Olsen her til aften valgt at supplere truppen med Jakob Ankersen,Esbjerg fB, Jakob Poulsen, FC Midtjylland, og Simon Makienok, Brøndby IF.

Størstedelen af landsholdstruppen rejser til London fra Københavns Lufthavn mandag middag, hvorefter truppen gennemfører en træning på Wembley Stadiummandag aften klokken 18.30.

Holdet har en lukket træning tirsdag formiddag inden kampen onsdag aften den 5. marts klokken 20.00.

Kampen transmitteres direkte på TV2.

Landsholdstruppen til England-Danmark:

Stephan Andersen, Go Ahead Eagles
Kasper Schmeichel, Leicester City
Jonas Lösll, FC Midtjylland
Peter Ankersen, Esbjerg fB
Jakob Ankersen, Esbjerg fB
Lars Jacobsen, FC København
Jesper Juelsgård, FC Midtjylland
Thomas Delaney, FC København
Daniel Agger, Liverpool FC
Simon Kjær, LOSC Lille
Andreas Bjelland, FC Twente
William Kvist, Fulham FC
Niki Zimling, 1. FSV Mainz 05
Danny Olsen, AGF
Casper Sloth, AGF
Michael Krohn-Dehli, RC Celta de Vigo
Thomas Kahlenberg, Brøndby IF
Kasper Kusk, AaB
Christian Eriksen, Tottenham Hotspur
Jakob Poulsen, FC Midtjylland
Emil Larsen, OB
Nicklas Bendtner, Arsenal FC
Morten “Duncan” Rasmussen, FC Midtjylland
Simon Makienok, Brøndby IF

Læs også:

Danny Olsen med mod England

Log ind