MENU

Ny test mod USA

Det danske kvindelandshold møder i morgen USA i endnu en hård test ved Algarve Cup i Portugal. Følg kampen på Eurosport fra 15.40 dansk tid.


Mariann Gajhede havde mod Sverige anførerbindet på for første gang. Foto: www.fodboldbilleder.dk.



Danmark har endnu sin første sejr til gode ved Algarve Cup i Portugal. Den kunne passende komme mandag, når Danmark møder USA – en endnu på papiret svær kamp.

Statistisk set har amerikanerne dog resultaterne på deres side. De danske kvinder har i alt mødt USA 24 gange – i de kampe er det blevet til fire sejre, tre uafgjorte og hele 16 nederlag.  Næsten halvdelen af kampe mellem Danmark og USA er foregået på den portugisiske Algarve - kyst

Men både profilerne Mariann Gajhede og Johanna Rasmussen håber på, at Danmark kan gøre en god figur mod de amerikanske olympiske mestre.

”Vi er jo nået halvegs gennem turneringen og har spillet to kampe og har to igen. Selv om det desværre jo ikke er gået så godt resultatmæssigt, møder vi USA i morgen, også så håber vi da på, at vi kan vinde den kamp,” lyder det samstemmende fra de to danske spillere!

Begge har haft anførerbindet på for første gang i de to indledende kampe, da Line Røddik ikke har kunnet spille. En stor oplevelse for begge spillere:

”Ja, det var rigtig specielt at prøve at være den der går forrest. Virkeligt fedt, at vi med vores alder og rutine kan få lov til at prøve noget nyt også,” lyder det fra Mariann Gajhede, der suppleres af Johanna Rasmussen - ”Det var dejligt at få lov at prøve – en rigtig stor og sjov oplevelse. Det gav da lige lidt ekstra adrenalin i kroppen, at få lov at tage noget ansvar på holdet.”

Forhåbentlig vil de to kunne være med til at sikre en god dansk præstation, når holdet møder USA i endnu en svær kamp mandag kl. 15.40 dansk tid. Se kampen direkte på Eurosport eller følg kvinderne på Facebook – www.facebook.com/kvindefodbold. Du kan også se billeder fra lejren på Instagram - @kvindelandsholdet - #algarvecup

Log ind