Træn trivslen og styrk sammenholdet

Flere end hvert ottende barn er stoppet til en fritidsaktivitet på grund af mistrivsel. Vil du være med til at skabe en fodboldklub, hvor der er plads til alle? Så tilmeld din klub til Klubfidusen nu.


En undersøgelse fra CUR, viser at hvert ottende barn i 3-5 klasse er stoppet til fodbold pga. mistrivsel – men det er sjældent noget forældre eller foreningsfrivillige tænker over.

Er trivsel og sammenhold ikke bare fine begreber, som er svære at praktisere i det daglige fodboldmiljø?

Nej – med Klubfidusen får du, og din klub, konkrete redskaber til, hvordan I sammen kan optimere trivslen i klubben. Klubfidusen hjælper jer med at:

• Inkludere nye børn i klubben
• Fastholde børnene i klubben
• Skabe sammenhold på tværs af holdene
• Inkludere forældrene

Klubfidusen er et tilbud, som alle klubber kan have glæde af – for selv i klubber, hvor det gode fællesskab allerede eksisterer, skal det holdes ved lige. Klubfidusen er let at integrere i de daglige aktiviteter i klubben og involverer både spillere, trænere, forældre og bestyrelse.

Hvad gør du?

”I er ude at spille kamp. Victoria har en god dag, hun dribler, finter og scorer, og samtidig får hun tacklet på de rette tidspunkter, så modstanderne ikke scorer. Hun er flyvende. Hun spiller et par gange bolden til Frida, som taber bolden hver gang. Victoria brokker sig. Først stille, men så mere og mere højlydt. Til sidst vil hun ikke spille Frida mere. Hvad gør du?”

Citatet ovenfor stammer fra et ”dilemmakort”. Kortene er en del af det materiale, du modtager i forbindelse med Klubfidusen, og hensigten med kortene er i fælleskab at diskutere, hvordan forskellige dilemmaer kan løses og være med til at skabe trivsel for alle klubbens børn.

Dilemmakortene er blot et enkelt eksempel på, hvordan din klub kan arbejde med Klubfidusen i praksis. Sammen med en række andre redskaber og konkrete anvisninger bliver din klub klædt på til at arbejde naturligt med det gode klubmiljø. 

Det får du med Klubfidusen

Klubfidusen består af:
• Trænerintro – 2-3 timers undervisning af en instruktør fra DBU
• Børnedag – kick off for børn i alderen 6-12 år og forældre
• Information målrettet bestyrelse, tovholder, trænere og forældre om den enkeltes rolle omkring trivsel i jeres klub
• Aktvitetshæftet til trænerne
• Øvelseshæfte til trænerne
• Dilemmakort til trænere og forældre, som kan anvendes i forbindelse med møder
• Besøg af en klubrådgiver – et opfølgningsmøde og et evalueringsmøde
• Merchandise og diplom

Der er ikke lang vej til at optimere trivslen i din klub. Et forløb med Klubfidusen varer godt et år, hvorefter I vil være klædt på til at arbejde med trivsel i jeres klub. 

De første forløb starter op i april 2014. 

Tilmeld din klub i dag

Prisen for at deltage i Klubfidusen er 2.700 kr. Beløbet dækker instruktør, kørsel, merchandise samt opfølgnings- og evalueringsmøde. Derudover betales 75 kr. i materialeomkostninger pr. deltagende træner/leder.

Du tilmelder din klub Klubfidusen HER via din lokalunion

Vær opmærksom på, at der kun er plads til et begrænset antal klubber, så tilmeld dig allerede nu, hvis din klub vil styrke fastholdelse eller bare øget sammenholdet i jeres klub generelt.

Se mere

Du kan finde flere informationer om Klubfidusen på www.klubfidusen.dk eller i folderen her.

For spørgsmål, kontakt klubfidusen@dbu.dk eller den kursusansvarlige i din lokalunion.

Klubfidusen er et samarbejde mellem Mary Fonden, Red Barnet, TrygFonden og DBU.


Log ind