U19: Flot sejr over Montenegro.

U19 landsholdet vandt den først testkamp mod Montenegro med 2-1 på mål af Jannik Pohl og Marcondes.



Emiliano Marcondes scorede det andet danske mål i 2-1 sejren over Montenegro. Foto: www.fodboldbilleder.dk 

Som en del af U19-landsholdets forberedelser til Eliteround mødte holdet tirsdag et andet hold, der har kvalificeret sig, nemlig Montenegro.

Og det blev en kamp, hvor det danske hold fra start sad på kampen, men fik skabt de afgørende situationer før efter 32 minutter spil, hvor Andrew Hjulsager lavede en fin stikning, som Jannik Pohl sikkert omsatte til en dansk 1-0 føring-

Anden halvleg startede i lidt lavere tempo, måske forårsaget af varmen, som påvirkede begge mandskaber, men efter 66 minutter lavede Emiliano Marcondes et fint bandepas med Jeppe Brich og så scorede han sikkert i helt ude i siden af målet.

Derefter fulgte total dansk dominans og først i overtiden fik Montenegro lidt luft, da de fik tilkendt et straffe, men tættere på end denne scoring kom de ikke.

Efter kampen udtalte en glad landstræner Bent Christensen Arensøe: 

”Det var dejligt at se, at holdet fulgte det taktiske oplæg, som vi havde givet inden kampen. Ud over at følge oplægget var der kvalitet i de små detaljer og vi fik sat spillet, som vi gerne ville."

"Skal man dryppe lidt malurt i bægeret, så var det, at vi manglede den afgørende aflevering i gennembruddet, så vi havde fået flere chancer,” sagde Bent Christensen og roste de indskiftede spillere:

”De spillere, der kom ind, gjorde det fornemt, og jeg er også tilfreds med, at vi holder dem fra chancer i stort set hele kampen. Vi vinder fuldt fortjent og var over hele kampen klart det bedste hold. Det er dejligt mod en anden Eliterundedeltager. Ligeledes stod vi os fint i vejret, som også kunne spille ind på præstationen.Så alt i alt besteg vi første bjerg på vej mod eliterunden og skal nu over det næste på torsdag.”, slutter landstræneren.

På torsdag mødes holdene igen og der er kick off kl. 15:00

Kamprapport
Hold U19-landsholdet
Kamp Montenegro - Danmark
Tid 18. marts kl. 15:00
Sted Mladost, Podgorica
Status Træningskamp
Resultat 1 - 2
Tilskuere 207
Dommer Nikola Vodevic (Montenegro)
Linjedommere Zeljko Pavecevic – Nenad Zivkovic (Montenegro)
4. dommer Dalibor Vujisic (Montenegro)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 (GK) Jeppe Højbjerg Esbjerg fB
4 Mads Nordam FC København
6 Mikkel Wohlgemuth FC København
8 Andrew Hjulsager Brøndby IF
9 Mikkel Jensen FC Nordsjælland
10 Emiliano Marcondes FC Nordsjælland
12 Jannik Pohl AaB
13 Jonas Hansen Esbjerg fB
14 Jakob Blåbjerg © AaB
17 Nicklas Mouritsen FC Nordsjælland
18 Emil Peter Jørgensen OB
Kampforløb
Min Status Spiller
32 0 – 1 Jannik Pohl
66 0 – 2 Emiliano Marcondes
89 1 – 2 Marco Jancovic (str)
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
62 2. Jeppe Brinch (Esbjerg fB) Nicklas Mouritsen
67 3. Jonas Gemmer (FC Midtjylland) Jonas Hansen
75 15. Mikkel Maigaard (Esbjerg fB) Emiliano Marcondes
75 7. Yones Felfel (FC København) Jannik Pohl
75 11. Christoffer Boateng (Lyngby) Mikkel Jensen
Ikke benyttet
16 Alexander Nybo Randers FC

Log ind