MENU

U21: David Jensen på mål

David Jensen er med fra start, når det danske U21-landshold møder Estland kl. 18.30. Dermed får målmanden sin officielle U21-landskampsdebut på sin hjemmebane i Farum.

David Jensen fortæller om, hvordan det er at få debut på sin hjemmebane i Farum


Landstræner Jess Thorup har sat startopstillingen forud for aftenens kamp. Det giver plads til David Jensen, som var med på U21-landsholdets træningstur til Tyrkiet i januar og efterfølgende også har fået en rigtig fin start på Superligaen.

I forsvaret er der ikke de store ændringer fra de tidligere kampe. Igen er det Jannik Vestergaard og Frederik Sørensen i midterforsvaret og Jonas Knudsen og Christoffer Remmer på backerne.

På den centrale midtbane starter Andreas Christensen, Lasse Vigen og Pierre Emile Højbjerg, mens Nicolaj Thomsen, Andreas Cornelius og Yussuf Yurary Poulsen er helt i front. 

Kampen spilles på Farum Park med kick off kl. 18.30 og sendes desuden direkte på TV3 Sport 1.


Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 David Jensen FC Nordsjælland
2 Christoffer Remmer FC København
3 Frederik Sørensen Bologna
4 Jannik Vestergaard TSG Hoffenheim
5 Jonas Knudsen Esbjerg fB
6 Andreas Christensen Chelsea FC
7 Yussuf Yurary Poulsen RB Leipzig
8 Lasse Vigen Christensen Fulham FC
9 Andreas Cornelius FC København
10 Pierre Emile Højbjerg Bayern München
11 Nicolaj Thomsen AaB
På bænken
16 Jakob Busk Jensen FC København
12 Riza Durmisi Brøndby IF
13 Jens Jønsson AGF
14 Jeppe Andersen Esbjerg fB
15 Christian Nørgaard Brøndby IF
17 Andrew Hjulsager Brøndby IF
18 Kenneth Zohore Brøndby IF

Log ind