U17-pigerne sikkert videre til Elite Round

På et solbeskinnet Boris Trajkovski stadion i Skopje sikrede U17 pigerne sig her til eftermiddag deltagelse i forårets elite round, med en sejr på hele 11-0 over Kasakhstan.


Danmark sikkert videre til Elite Round. Foto: DBU
.


Danmark var klare favoritter til dagens kamp, og det skulle vise sig at blive endnu en målrig affære. De danske piger havde dog lidt udfordringer med den bløde og ujævne bane, der i starten af kampen gav mange personlige fejl. Dette ændrede dog ikke på, at det var Danmark, der havde bolden og var allerede tæt på at bringe sig i front efter et minut, da Signe Bruun havde kom frem til en god mulighed.

Netop Signe Bruun skulle vise sige at komme meget i fokus i dagens kamp.

Der skulle gå 11 minutter, før pigerne fik taget hul på målscoringen – Signe Bruun på hovedstød efter et indlæg af Line Kudsk. 10 minutter senere gjorde Bruun det til 2-0 med endnu et hovedstødsmål. Efter en flot indøvet kombination ved et hjørnespark, finder Anne Katrine Hansen en fri Signe Bruun bagerst i feltet, der igen header bolden i nettet. Signe Bruun er her, der og alle vegne og blot to minutter senere gør hun det til 4-0 med en flot afslutning i toppen af målet.

Kort før pausen står hun igen rigtig placeret og header bolden over stregen til pausestillingen 5-0.

Efter pausen fortsætter den danske dominans – Kasakhstan ligger langt tilbage på banen og har intet at komme med. Med lidt hjælp fra den Kasakhstans keeper fortsætter Signe Bruun målscoringen fire minutter efter pausen og igen kort tid efter. 7-0 til Danmark og syv mål af den danske anfører – hun virker ustoppelig i dag.

Sille Struck og Freja Sunesen vil også lege med i målscoringen og med et flot langskud gør Sille det til 8-0 og senere er Freja på pletten med sit første landskampsmål. Signe Bruun er åbenbart ikke færdig i denne kamp – 10-0 og hendes 8. mål i kampen, efter et langskudsforsøg fra Sille Struck.

Laura Frank slutter den danske målfest fem minutter før tid med scoringen til 11-0. Det var langt fra en køn kamp, men de mange mål var til stor glæde for de danske fans, der havde fundet vej til Skopje denne efterårs dag.

Danmark har allerede med to sejre sikret sig en plads i forårets elite round. På tirsdag kl.13.30 venter Tyrkiet i den sidste kamp i EM-kvalifikationsrunden, hvor danskerne med en sejr kan sikre sig puljens førsteplads. Dette er naturligvis noget holdet vil gå efter ifølge U17 landstræner Anders Damgaard:

"Selvom modstanden ikke var alverden, så skal der lyde en stor ros til hele holdet for at holde kadencen og fokus på opgaven. Imponerende af Signe Bruun, der scorer 8 mål i kampen. Nu har vi finalen mod Tyrkiet, som bliver en helt anden kamp. Det er vigtigt, at vi allerede er videre, men nu går vi efter første seedningslag, hvilket kræver en sejr over tyrkerne.” sagde han efter dagens kamp.

Kamprapport

Hold

U17-pigelandsholdet

Kamp

Danmark-Kasakhstan

Tid

18.10.2014

Sted

Boris Trajkovski Stadium, Skopje

Status

EM kvalifikation

Resultat

11-0

Tilskuere

-

Dommer

Ruzanna Petrosyan, Armenien

Linjedommere

Hasmik Gharibyan, Armenien og Milanova Atanasovski, Makedonien

4. dommer

Irena Velevachkoska, Makedonien

Startopstillingen

Nr.

Spiller

Klub

1

Katrine Jacobsen

Team Viborg

2

Sandra Normann

Team Viborg

3

Laura Frank

Team Viborg

5

Line Kudsk

Næsby Boldklub

6

Signe Bruun ©

Fortuna Hjørring

8

Cecilie Struck

Team Viborg

9

Freja Klitgaard

Team Viborg

10

Mille Gejl

Varde IF

12

Freja Sørensen

Brøndby IF

17

Anne Katrine Hansen

Team Viborg

18

Freja Sunesen                     

Vildbjerg

Kampforløb

Min

Status

Spiller

11

1-0

Signe Bruun

21

2-0

Signe Bruun

25

3-0

Signe Bruun

27

4-0

Signe Bruun

40

5-0

Signe Bruun

44

6-0

Signe Bruun

47

7-0

Signe Bruun

52

8-0

Sille Struck

68

9-0

Freja Sunesen

71

10-0

Signe Bruun

75

11-0

Laura Frank

Udskiftninger

Min

Ind

Ud

41

13. Christina Lauridsen

9. Freja Klitgaard

41

14. Emma Andersen

10. Mille Gejl

54

4. Maria Thomsen

17. Anne Katrine Hansen

Ikke benyttet

7

Michele Hannibaldsen

OB

 

11

Amanda Munk

FA København

 

15

Tanja Hymøller

Team Viborg

 

16

Christina Jensen

BSF

 


Log ind