MENU

Sådan støtter du dit fodboldbarn

Børnenes fodbold kan komme til at fylde rigtig meget for nogle forældre. Men mors og fars store engagement har også en skyggeside. Sportspsykolog, Nikolaj Korsgaard, giver her sit bud på forældrerollens styrker og faldgruber.


Nikolaj Korsgaard er sportspsykolog og giver her sine bud på, hvordan du bedst støtter dit fodboldbarn.


Forældre er uundværlige i børne- og ungdomsfodbolden. Ikke mindst er de vigtige omkring de praktiske forhold til træning og kampe, fx tøjvask og kørsel til kampene.

Men nogle forældre bærer også mere komplekse elementer ind på fodboldklubbernes anlæg. Blandt andet store sportslige ambitioner og stigende fokus på at fremme egne børns interesser mest muligt.

Ikke mindst sidstnævnte er ifølge sportspsykolog, Nikolaj Korsgaard, et aktuelt fænomen:

- Der er tale om en tendens, som ikke blot opleves i idrætsforeningerne, men også i fx skolen. Jeg ser det som et udtryk for forældrenes stigende usikkerhed i forhold til, hvordan fremtiden vil forme sig for deres børn, siger sportspsykologen. Han fortsætter:

- Tidligere kunne man fx kun dyrke sport på bestemte tidspunkter. Nu er alle barrierer brudt ned, og vi kan gøre alt hele døgnet rundt. Når man så skal hjælpe sine børn i retning af den her fremtid, så er det en hyppig fejl at ville gøre alting lidt ekstra grundigt for sine børn og optimere alting, forklarer Nikolaj Korsgaard, der er cand. psyk. og arbejder som selvstændig sportspsykolog, blandt andet med tilknytning til Team Danmark, flere af DBU’s ungdomslandshold samt eliteungdomsmiljøerne i en række danske licensklubber.

Svært med mange input
Forældres ambitioner kan komme til udtryk på mange måder. Blandt andet som kraftigt engagement på sidelinjen, men det er ifølge Nikolaj Korsgaard sjældent særligt fremmende for børns fodboldspil. Han råder de velmenende fodboldforældre til at tænke over sin opførsel på sidelinjen.

- Nu siger anbefalingerne i DBU’s forældrebud jo ganske fint, at man sagtens kan komme med opmuntringer under en kamp. Blot det ikke kun er til eget barn, og naturligvis under forudsætning af, at det både er i med- og i modgang. Men ellers kommer det meget an på, hvilken relation spilleren har til sine forældre. I udgangspunktet er fodbold et ganske svært spil, et kaos-spil, siger han og uddyber.

- Der sker hele tiden meget, der er mange spillere, og der rigtig mange ting, som man skal orientere sig omkring. For mange unge spillere er det vanskeligt nok at tage imod trænerens kommunikation, forstå den og omsætte den i praksis. Hvis vi så skal til at gange op, og far kommer med tilråb, og assistenttræneren, og min bedste kammerats far havde også et input, så skaber vi en kortslutning af spilleren, forklarer Nikolaj Korsgaard.

Pres fører til burnout
Men hvordan støtter man så egentlig bedst sine fodboldspillende børn, og hvad skal forældre overhovedet blande sig i? For ifølge Nikolaj Korsgaard indebærer overdreven forældreinvolvering i værste fald en risiko for, at barnet i sidste ende fravælger sin idræt.

- Det er vigtigt, at der også er noget andet, der giver mening. Nogle andre værdier og oplevelser, der kan knytte os sammen. Det er fint at reflektere over fodbolden, og det er også fint at sige: ”Bare fordi det regner, så kan man jo godt tage til træning”.

- Men det konstante forældrepres ender sandsynligvis med et burnout, altså at spilleren ikke kan holde det ud mere, ønsker at have noget luft og lægger afstand til sine forældre, og så bliver det også potentielt et opgør med sporten, samtidig med at det bliver et opgør med forældrene, fordi det hele er stærkt forbundet, siger han.

Læs mere

Læs hele artiklen med sportspsykolog, Nikolaj Korsgaard, i DBU Jyllands fodboldmagasin, Jysk Fodbold. Det henter du ganske gratis til din tablet eller smartphone lige her.

Log ind