MENU

Skolefodbold: To hovedstødmål afgjorde finalerne

Vinderne af Ekstra Bladet Skolefodold 2014/2015 blev i dag fundet i Odense efter to spændende finaler. Det skete ved et stort finaleshow, der bød på både dramatik og livemusik fra nogen af tidens hotteste kunstnere.


____________________________________________________________

At vinde en finale i Ekstra Bladet Skolefodbold er en drøm for mange skoleelever. Derfor var det også nogle meget spændte spillere, der mødte frem på TREFOR Park i Odense til dagens finaler.

- Der har været god stemning i bussen herover, men man bliver da lidt spændt og nervøs, når man nu ser alle tilskuerne og kan høre stemningen. Men det bliver rigtig sjovt at spille for så mange tilskuere. Det er jo ikke noget, man oplever hver dag, forklarede Skovboskolens solide forsvarsspiller Stefan Pedersen og blev bakket op af holdets assistenttræner Alexander Bomela:

- Ja, vi vil gøre alt for at vinde!.
 
De lokale helte sejrede

Den første kamp var pigernes finale, som stod mellem Engholmskolen fra Allerød og Kroggårdsskolen fra finalebyen Odense. Efter en målløs første halvleg kom der mere gang i løjerne efter pausen. I det 47.minut brød jublen ud på TREFOR Park, da Mie Jensen fra Kroggårdsskolen bragte sit hold på 1-0 på et flot hovedstød efter hjørnespark. Kampens næste dramatiske højdepunkt var desværre langt fra festligt, da en spiller fra Engholmskolen landende uheldigt ned på nakken og til opmuntrende klapsalver fra tilskuerne måtte bæres ud på en båre. Meldingen er heldigvis, at hun er OK.

Efter den dramatiske episode fortsatte kampen, og stemningen steg igen blandt de mange tilskuere. Det blev dog ikke til flere mål, og dermed kunne de fynske piger fra Kroggårdsskolen strække armene i vejret i triumf.

Drengefinalen afgjort kort før tid

Hos drengene gav Dybbøl-Skolen fra Sønderborg og Skovboskolen fra Bjæverskov hinanden en tæt kamp. Dybbøl-Skolen sad dog på det meste af spillet og lignende længe holdet, der skulle løbe med sejren. Men god fight fra sjællænderne holdt dem fra scoringer - ikke mindst takket være flere flotte redninger fra målmand Andreas Fischer, som bl.a. reddede et nærgående langskudforsøg helt oppe ved "trekanten".

Afgørelsen faldt kort før tid, hvor Skovboskolens Marcus Salomonsson timede sit indløb til et indlæg perfekt og derfor kunne stange bolden i mål bag en chanceløs Dybbøl-målmand. Få minutter senere lød dommerens sidste fløjt, og sejren var dermed en realitet.

Stort tillykke til vinderne med sejren og med 2'erne for at nå hele vejen til finalen!

Målmand fik Schmeichel trøje for god sportsånd
Kroggårdsskolens målmand, Louise Jensen, modtog efter kampene en signeret Kasper Scmeichel-trøje. Det gjorde hun, fordi hun på Facebook tog sin målmandskollega fra Vester Hassinge Skole i forsvar, da en journalist havde kaldt hendes indsats for tvivlsom ved den afgørende scoring i semifinalen.

Louise skrev:



Det er stort overskud af den unge målmand. Respekt for god sportsånd!

Se alle billederne fra dagens finaler her.


Fotos: Christoffer Miller

Log ind