MENU

Viborgenserne vil se landsholdet

I løbet af tre dage er over halvdelen af billetterne til Danmark-Montenegro i Viborg revet væk.



Landsholdet er populært i Viborg. I hvert fald er der stor interesse for at se holdets kamp mod Montenegro, som spilles den 8. juni klokken 20.00 på Energi Viborg Arena.

Billetsalget startede mandag den 27. april klokken 10.00, og torsdag den 30. april klokken 12.00 var der solgt 5.633 af de cirka 10.000 pladser på stadion.
 
”Vi er rigtig glade for, at det er gået så godt med billetsalget til landskampen mellem Danmark og Montenegro. Det bekræfter os i, at der er stor opbakning til den slags arrangementer i Viborg, og at vi har et godt netværk, som er med til at sikre, at vi får skabt en fantastisk kulisse til kampen,” lyder det fra Lars Stentoft, direktør for kultur, service og event hos Viborg Kommune. 

DBU sparker fodboldfesten i Viborg i gang med VM i Straffe den 6. juni og DM i Streetfodbold den 7. juni. 

På kampdagen den 8. juni kan tilskuerne varme op til aftenens fodboldbrag i Fanzonen foran stadion - blandt andet på Driblebanen, Pannabanen og Speedcagen.

Derudover vil der være premiere på et nyt tiltag - Carlsbergs FanVan - som er en pop-up sportsbar på hjul, hvor fansene kan tippe på kampens resultat, spille bordfodbold og FIFA, se eller gense højdepunkter fra landsholdets seneste kamp og synge med på den gode optaktsmusik.   

Køb billet til Danmark-Montenegro her

Log ind