MENU

U20 klar mod Liverpool FC

Henrik Clausen har udtaget U20-landsholdstruppen, som den 13. august møder U21-holdet fra Liverpool FC


Mikkel Duelund efter sit mål til 1-0 i U17-kampen mod Schweiz i 2014. Nu er han udtaget til U20-landsholdet. Foto: fodboldbilleder.dk


Fra den 10.-13. august samles det danske U20-landshold i Middelfart til en træningssamling og kamp mod Liverpool FC’s U21-mandskab.  

Træningssamlingen og kampen er en vigtig brik i forberedelserne til den kommende sæson for både U20- og U21-landsholdet. Derfor ser landstræner Henrik Clausen frem til samlingen.

”Samlingen og kampen er en rigtig god mulighed både for os trænere, som får mulighed for at se spillerne an, og også en god mulighed for spillerne for at vise sig frem forud for både U20-kampen mod Sverige i oktober, men, for nogle af spillerne, også til det nye U21-landshold, som går i gang med en ny EM-kvalifikation til oktober”.  

U20-landsholdet mødte også Liverpool på samme tidspunkt sidste år, men da samlingen ikke ligger på en officiel landskampstermin har det været op til klubberne, om de ville frigive spillerne. Heldigvis er langt de fleste af Henrik Clausens ønsker blevet imødekommet. 

 ”Jeg har kunnet udetage 23 spillere, hvilket er rigtig godt, når det ikke er en officiel termin. Alle klubberne har været meget samarbejdsvillige, og vi har fået frigivet stort set alle de spillere fra de danske klubber, vi har ønsket”.

Kampen mod Liverpool spilles på Middelfart Stadion, og der venter igen i år det danske u20-landshold en hård, men god kamp, vurderer Henrik Clausen: 

”Vi mødte Liverpool sidste år i Svendborg, og der så vi, at det er et godt hold med et internationalt niveau og derfor en rigtig god matchning for os. Derfor forventer vi også denne gang, at vi vil blive presset godt i perioder”. 

Kampen mod Liverpool spilles torsdag den 13. august på Middelfart Stadion med kampstart kl. 18.45. Billetter til kampen købes ved indgangen og koster 50 kroner for voksne og 25 for børn/unge under 18.

Ny U20/U21-træner på vej
Henrik Clausen har til U20-kampen mod Liverpool overtaget trænersædet fra Jess Thorup, som tidligere på måneden skiftede landstrænerposten ud med trænersædet i FC Midtjylland.

”Henrik Clausen er det naturlige valg som midlertidig afløser for Jess Thorup. Han har været Jess’ assistent gennem de seneste to år og har derfor stor erfaring på det niveau,” siger talentchef Flemming Berg, som også står for ansættelsen af den nye U20- og 21-træner.

”Processen med at finde den kommende U20/U21-træner er i fuld gang. Det er afgørende at finde en, der både har forståelse for spillestilen og ‘Den Røde Tråd’ - og arbejdet med unge spillere. Vi venter gerne lidt længere på den rette kandidat. I mellemtiden har vi nogle rigtig dygtige U-trænere, som kan tage over til de første U21-kampe i september, hvis der ikke skulle ligge en afklaring inden da,” siger Flemming Berg 


Spiller Klub Født

Pos

U-kampe U20-debut
Andreas Hansen Brøndby IF 11-08-1995

3/0
Nicolai Flø Jepsen Silkeborg IF 25-09-1995

0/0
Sebastian Linnet John Viborg FF 26-03-1996

5/0
Jacob Dehn Andersen Vejle BK 04-08-1995

Fo

40/2 29-07-2013
Jonas Bager Randers Freja 18-07-1996

Fo

17/0
Mads Pedersen FC Nordsjælland 01-09-1996

Fo

16/0
Magnus Pedersen OB 23-11-1996

Fo

11/0
Malthe Johansen Brøndby IF 01-02-1996

Fo

22/0
Marco Lund Esbjerg fB 30-06-1996

Fo

6/0
Nicklas Mouritsen FC Nordsjælland 15-03-1995

Fo

6/0 02-09-2014
Oliver Abildgaard Nielsen AaB 10-06-1996

Fo

0/0
Svenn Crone Brøndby IF 20-05-1995

Fo

31/1 02-09-2014
Jens J. D. Thomasen OB 25-06-1996

Mi

29/2
Jeppe Hansen Vejle BK 03-07-1996

Mi

17/2
Jonas Gemmer FC Midtjylland 31-01-1996

Mi

26/0
Mads Kaalund Lyngby BK 16-08-1996

Mi

8/0
Mathias Jensen FC Nordsjælland 01-01-1996

Mi

8/0
Mathias Hebo Rasmussen FC Nordsjælland 02-08-1995

Mi

2/0 02-09-2014
Michael Zacho AGF 11-11-1996

Mi

5/0
Mikkel Duelund FC Midtjylland 29-06-1997

Mi

12/5
Casper Olesen SønderjyskE 10-05-1996

An

20/4
Jannik Pohl AaB 06-04-1996

An

25/3
Jeppe Simonsen SønderjyskE 21-11-1995

An

2/0 02-09-2014

Log ind