MENU

Afbud fra Leon Andreasen

Leon Andreasen skar sig i hånden i lørdags, hvilket er ensbetydende med en hånd og underarm i gips og afbud til landskampene mod Sverige. Simon Kjær møder senere ind i lejren, mens Simon Busk Poulsen er udtaget som venstre back



En skade i hånden tvinger Leon Andreasen til afbud til play off-kampene mod Sverige. Foto: www.fodboldbilleder.dk 


”Det er så ærgerligt, som det kan være. Vi ved alle, at Leon har været meget plaget af skader, der har været ensbetydende med, at han har misset slutrunder, og nu får han så en skade, der intet har med fodbold at gøre. Det er synd for ham og meget ærgerligt for holdet,” var landstræner Morten Olsens reaktion på Leon Andreasens afbud til landsholds kampe mod Sverige den 14. og 17. november. 

Afbuddet skyldes, at SV Hannover 96 spilleren skar sig i hånden i weekenden og lørdag var igennem en operation, der er ensbetydende med, at hånden og underarmen er i gips.

Herudover møder Simon Kjær senere ind i lejren, da hans kone er højgravid og skal føde en af de nærmeste dage. Samtidig har Morten Olsen udtaget Simon Busk Poulsen som venstre back.

Der vil efterfølgende blive udtaget yderligere spillere.





Log ind