Futsallandsholdet rejste sig mod Wales

Efter et skuffende nederlag til England fredag, tog det danske futsallandshold i dag hævn over Storbritanien, da holdet slog Wales 5-1 ved Premiliminary Round i Israel.

Dk_Wales_500
Det danske hold forbereder sig taktisk til mødet med Wales. Foto: DBU


Det danske futsallandshold vandt i dag 5 – 1 over Wales i den sidste kamp ved Preliminary Round i VM kvalifikationen. 

Det danske landshold var meget mere klar til dagens kamp, end da holdet tabte til England i den forgående kamp. Wales så ikke skyggen af bolden i de første fem minutter, hvor Danmark kom på 2 – 0 på mål af to gange Rasmus med henholdsvis Johansson og Arildsen til efternavn. Derefter kommer Wales mere ind i kampen uden dog på noget tidspunkt at presse Christoffer Haagh i målet. Christoffer spillede i dag sin 26. futsallandskamp og havde således, som den 2. dansker i historien, jubilæum i kampen mod englænderne fredag. Halvlegen ender tilmed med, at Mads Falck får scoret til halvlegsresultatet 3 – 0 til Danmark. 

I anden halvleg skulle der gå seks minutter inden en storspillende Rasmus Johansson får scoret til 4 – 0 og to minutter efter gør Louis Veis ham kunststykket efter og scorer til 4 – 0. Med seks minutter igen af kampen, får Wales et mål at gå hjem på, så Danmark vinder 5 – 1 og får dermed vigtige koefficientpoint med videre til den næste EM-kvalifikation, hvor Danmark helt sikkert ikke ”nøjes” med et tredjeseedning.     

Danmark sikrer sig dermed 2. pladsen foran netop Wales. England er sikret 1. pladsen inden deres kamp mod Israel, der indtil videre har nul point. Israel var ellers førsteseedet til denne kvalifikationsrunde, så værtslandet har ikke levet op til dette foran deres hjemmepublikum.  

Det fulde kampreferat kan findes på UEFA’s hjemmeside her.

Landstræner Nikolaj Saabyes status over de tre kampe ved VM-kvalifikationen kan ses på Facebook-siden.

Kamprapport

Hold

Futsal Landsholdet

Kamp

Wales - Danmark

Tid

25. oktober 2015 kl. 15.00

Sted

Neve Marom Hall, Ramat Gan, Israel

Status

VM kvalifikationskamp (Preliminiary Round)

Resultat

1 – 5 (0 – 3)

Tilskuere

78

Dommere

Costas Nicolaou (CYP) & Marjan Mladenovski (MKD) 

3. dommer

Waroux (BEL)

Truppen

Nr.

Spiller

Klub

1 start

Christoffer Haagh

Xaloc Alacant F.S.

2 start

Louis Veis

JB Futsal Gentofte

4 start

Mads Falck

JB Futsal Gentofte

5 start

Rasmus Johansson

SBV09

9 start

Jim Bothmann Hougaard

København Futsal

3

Zakaria El-Ouaz

JB Futsal Gentofte

6 skadet

Mads Hashiba Jensen

JB Futsal Gentofte

7

Rasmus Gasberg

FC Fjordbold

8 karantæne

Jakob Bonde

Virtus Noicattaro

10

Kevin Jørgensen

JB Futsal Gentofte

11

Rasmus Arildsen

JB Futsal Gentofte

12

Ibrahim Khaled Badran

JB Futsal Gentofte

13

Marco Thorhauge

FC Fjordbold

16

Nis Andersen

JB Futsal Gentofte


Log ind