MENU

Dansk start 11’er: Starter som vi sluttede

Danmark løber om en time på banen i Yerevan klar til at kæmpe for de tre point, der kan holde liv i den danske drøm om direkte EM-kvalifikation. Og det danske landshold starter mod Armenien, som de sluttede mod Albanien.

Landstræner Morten Olsen har ikke kun skulle svare på spørgsmål fra journalister ved søndagens pressemøde i Yerevan. Også fans havde mulighed for at stille landstræneren spørgsmål som han svarer på i videoen her.


Kravet til Morten Olsens drenge denne mandag aften er ikke til at tage fejl af – en sejr!

På venstre back positionen er der i jagten på tre point blevet genvalg til Brøndby IF´s Riza Durmisi

Og med en god anden halvleg mod Albanien har fredagens to indskiftningsspillere ligeledes fået chancen igen – denne gang fra start. Både Yussuf Poulsen og Jakob Poulsen starter dermed inde, når de danske spillere om en time løber ind på armenske Vazgen Sargsyan anvan Hanrapetakan Marzadasht i Yerevan i kampen om tre point til EM-kontoen.

Alle spillere er meldt klar, og der har været frit valg fra alle hylder for den danske landstræner, der med en sejr i aftenens kamp vil tage endnu et vigtigt skridt mod en dansk EM-kvalifikation.

Dermed ser den danske startopstilling ud som følger:

Den danske startopstilling:

1. Kasper Schmeichel (GK)
3. Simon Kjær
4. Daniel Agger ©
5. Riza Durmisi
6. Lars Jacobsen
9. Michael Krohn-Dehli
11. Nicklas Bendtner
18. Jakob Poulsen
19. Nicolai Jørgensen
20. Yussuf Yurary Poulsen
23. Pierre Emile Højbjerg

På bænken:
16. Stephan Andersen (GK)
2. Daniel Wass
7. William Kvist 
8. Martin Braithwaite
10. Erik Sviatchenko
12. Kian Hansen
13. Thomas Delaney
14. Pione Sisto
15. Andreas Christensen
17. Morten Duncan Rasmussen
21. Lasse Vibe
22. Jonas Lössl (GK)

Kampen kan følges direkte på Kanal 5 og på DR P3. Kick off er kl. 20.00 lokal tid – 18.00 dansk tid.

Log ind