Vidste du, at...

... kvindelandsholdet nåede ud til flere end 1,2 mia læsere og lyttere under EM? Vi har samlet fakta om den store opmærksomhed på vores kvindelandshold til dig lige her.

Under det netop veloverståede EM oplevede kvindelandsholdet en fantastisk opmærksomhed fra den danske befolkning. I følge en undersøgelse fra Infomedia fulgte lyttede og læste hele 1,2 milliarder med, da det danske kvindelandshold spillede sig i EM-finalen for første gang nogensinde ved en officiel turnering. Og med en mangedobling af følgere på de sociale medier, er det ikke kun på de traditionelle medier, at danskerne har lyst til at følge spillerne tæt.

Vi har samlet nogle af de mest opsigtsvækkende nøgletal fra undersøgelsen til dig lige her:   

  • I alt 7.606 medieomtaler af kvindelandsholdet under EM
  • 1,2 mia læsere og lyttere under EM
  • 214.201.304 dkr. er kvindelandsholdet estimeret til annonceværdi
  • Et samlet reach på 106.695.017 på sociale medier
  • 74% af omtalerne om kvindelandsholdet på sociale medier var på Twitter
  • 90% af al engagement var på Facebook
  • 2/3 af alle omtaler om kvindelandsholdet var positive. Kun 3% var negative, resten neutrale
  • De tre mest omtalte spillere på sociale medier er Nadia Nadim, Pernille Harder og Katrine Veje

Kilde: "Analyse af kvindelandsholdets deltagelse i Womens´ EURO 2017 i perioden 1. juni - 15. august" af Infomedia

Log ind