MENU

Instans afviser appel fra FC Midtjylland

Superliga-dommer, Michael Johansen, fastholder sin vurdering af Tim Sparvs anden advarsel. På den baggrund afviser Fodboldens Disciplinærinstans FC Midtjyllands appel om nedsættelse af karantænepoint.

I søndagen superligakamp mellem FC Midtjylland og Viborg FF blev FC Midtjyllands Tim Sparv i det 59. minut tildelt sin anden advarsel af kampens dommer Michael Johansen. 

Efterfølgende har FC Midtjylland indbragt sagen for Fodboldens Disciplinærinstans med henblik på at få karantænepointene nedsat. På den baggrund har Michael Johansen genset episoden på video ud fra alle tilgængelige vinkler, og fastholder sin vurdering af episoden.

På den baggrund vurderer Fodboldens Disciplinærinstans, at det ikke er muligt at anvende § 1i-1)-d, hvilket er ensbetydende med, at Tim Sparvs fire tildelte karantænepoint fastholdes.

Kendelsen er endelig og kan ikke appelleres.

Se hele kendelsen her

Log ind