MENU

Unge dommere rykker op i Superligaen og 3F Ligaen

24-årige Mikkel Redder er ny dommer i Superligaen, mens 22-årige Nanna Løf Andersen er ny dommer i 3F Ligaen. Begge er klar med fløjten fra sæsonstart.

Det er ikke kun flere af klubberne i landets bedste række, der er nye, når den kommende fodboldsæson om ikke så længe sparkes i gang. Også på dommersiden er der nye ansigter i landets bedste rækker på kvinde og herre-siden.

Mikkel Redder er således netop blevet rykket op i Superligaen efter tre år og 34 kampe i 1. division. Med sine 24 år er han den yngste dommer nogensinde i Superligaens historie og øger dermed antallet af dommere i landets bedste herrerække til 13.

Men også på kvindesiden er der et nyt ansigt for spillerne at skulle vænne sig til. Her kan den også blot 22-årige Nanna Løf M. Andersen ligeledes fra sæsonstart i landets bedste kvinderække kalde sig ny 3F Liga-dommer.

Og det synes at være den tid på året for oprykninger.

I hvert fald har også det europæiske fodboldforbund, UEFA, valgt at rykke to danske dommere et niveau op på internationalt niveau. Det betyder, at den danske dommer Jens Maae og Frida Nielsen rykker en UEFA-kategori op, således at Jens Maae nu ligger i UEFA’s kategori 3 sammen med Mads-Kristoffer Kristoffersen og Michael Tykgaard. Ligeledes er Frida Nielsen også rykket en kategori op til UEFA’s Kategori 3

Ud over nye dommernavne er der også flere nye på sidelinjen. 
Få overblikket DM-rækkerne her.


Log ind