Sidste år valgte DBU at ændre, så der blev en differentieret indstilling for licens- og ikke-licensklubber.

Ændringerne har givet mere tid til at arbejde med og lokalisere de talenter der kommer fra mindre klubber. Den proces fortsætter og derfor kan ikke-licensklubber nu indstille de pigespillere fra årgang 2009, som de vurderer, der har potentiale til DBU’s U14-talenthold.

Det kan gøres hér.

Herefter vil første gruppe af de indstillede spillere blive indkaldt til en udtagelsestræning. Ikke licens-klubber skal modsat spillere fra aktuelle licensklubber igennem flere udtagelsesstævner, inden de udvalgte spillere udtages til centertræning i august.

I centertræningen deltager alle de spillere, der er udtaget gennem hele foråret fra henholdsvis licens- og ikke-licensklubberne

Modsat de klubber, der ikke er indehaver af en licens, har licensklubberne en indstillingsproces i maj via et Talent ID-skema. Denne indstilling fremsendes via Head of Coaching til DBU-talentkoordinator.