Indstil klubbens pigetalenter

Talentfulde pigespillere fra årgang 2001 kan nu indstilles til DBU U14 talenttræning. Sidste frist for indstilling er onsdag den 25. juni.

Efter sommerferien starter DBU talenttræningen for pigespillere i årgang 2001.

Derfor har klubtrænere og ledere indtil onsdag den 25. juni mulighed for at indstille dygtige piger til U14 talenttræningen, hvor alle indstillede spillere som minimum vil blive tilbudt deltagelse i én udtagelsessamling i august/september.

På baggrund af samlingerne vil cirka 120 spillere på landsplan blive tilbudt deltagelse i DBU U14 talenttræning i 2014/15.

DBU vil så vidt muligt forsøge at placere spillerne på de samlinger med kortest kørselsafstand.

Indstil de rigtige spillere – og målmænd!

Alle klubber har mulighed for at indstille en målmand til talenttræningen, mens antallet af indstillede markspillere pr. klub afhænger af, hvilken lokalunionsrække holdet spiller i.

DBU ønsker at give spillerne gode oplevelser i forbindelse med udtagelsessamlinger og talenttræning. Det er derfor vigtigt, at det er de rette spillere, der bliver indstillet.

Udover en stor træningsiver og vilje til at lære, skal pigerne også besidde en række fodboldmæssige kvaliteter, som du kan læse mere om her.  

Indstillingskriterier, tilmeldingsskemaer, datoer for udtagelsessamlinger samt yderligere informationer omkring indstilling af talentfulde pigespillere årgang 2001 findes her.

 

DBU fokuserer på uddannelse

For dygtige ungdomsspillere kan der være mange veje til drømmen om en elitekarriere, men én af grundstenene i en succesfuld vej, er det rigtige valg af uddannelse.

DBU har i samarbejde med spillere, klubber og Team Danmark til opgave at sikre, at ungdomselitefodboldspillere som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse.

Derfor fokuserer DBU på uddannelsesområdet for ungdomsspillere og samarbejder med adskillige skoler om elitesportsklasser, ligesom der for nyligt er indgået samarbejde med syv forskellige efterskoler fordelt over hele landet. Læs meget om fodbold og uddannelse her.

Også på DBU’s landshold bliver uddannelse prioriteret højt. Se denne video fra U19 kvinde-EM i Wales, hvor lektielæsning var en fast del af programmet.


Læs mere
Talentudvikling - piger 
U14-talenttræning
Indstilling årgang 2001
Fodbold og uddannelse

Log ind