Tidslinje over DBU's aktiviteter

2020 

I efteråret er der igen debat om Danmarks potentielle deltagelse ved VM i Qatar. Debatten skydes i gang, da spillerne på Herrelandsholdet knæler mod racisme og diskrimination forud for landskampe i Nations League mod blandt andre England og Belgien.  

Rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch påpeger fortsatte udfordringer i Qatar, når det kommer til rettigheder og vilkår herunder minimumsløn, arbejdstid og udrejsetilladelser.  

Læs mere her.

 

 

2019 

I januar 2019 er Jesper Møller sammen med repræsentanter fra de nordiske fodboldforbund i Qatar for at se på forholdene for anden gang på 2,5 år.  

Læs mere her.

DBU er til foretræde i Folketinget hos Kulturudvalget. Du kan se præsentationen her.

Arrangement for medlemmer af Herrelandsholds fanklub med deltagelse og oplæg af blandt andre formand Jesper Møller.  

Amnesty International udgiver en rapport om blandt andet manglende lønudbetaling til migrantarbejderne. I den forbindelse udtaler Jesper Møller:  

Rapporten bekræfter, hvad vi så og hørte fra migrantarbejderne i januar. Der sker fremskridt, men det går alt for langsomt.” 

Jesper Møller deltager som paneldeltager i den internationale sportskonference Play the Game, der omhandler integritet i fodboldens verden. Konferencen foregår i Colorado Springs i USA.  

Her taler Jesper Møller om good governanceintegritet i fodboldens verden og åbenhed med udgangspunkt i de reformer, som fodbolden har gennemgået i Danmark og internationalt i UEFA og FIFA de senere år. 

Læs mere her.

 

 

2018

Det besluttes, at DBU og de nordiske fodboldforbund skal til Qatar i 2019 for at se på forholdene. 

Forud for turen udtaler Jesper Møller:  

Ingen skal dø for et VM i fodbold. I Norden er vi kendt for et højt niveau af demokrati, good governance og arbejdstagers rettigheder. Derfor står vi sammen om at lægge et pres på Qatar for at sikre bedre arbejdsforhold i forbindelse med VM-forberedelserne.” 

Læs mere her.

 

 

2017

Offentliggørelse af den såkaldte Garcia-rapport. Rapporten, der undersøger uregelmæssigheder i forbindelse med tildeling af VM-værtskaberne for slutrunderne i 2018 og 2022, viser, at der godt nok er fundet uregelmæssigheder sted. Men der er ingen rygende pistol om hverken Rusland (2018) eller Qatar (2022).

I forbindelse med offentliggørelsen mener DBU, at indholdet ikke afslører meget nyt, men omvendt har rapporten haft storpolitisk betydning i FIFA og medvirket til at få fjernet to præsidenter og sat en masse reformer i gang.  

I forhold til Qatars VM-værtskab, må vi forvente, at alle uregelmæssigheder sanktioneres, men det er - naturligvis – en opgave for det uafhængige disciplinærsystem, i sidste ende idrættens ankeinstans, CAS.

 

 

2016

I november besøger Fagbevægelsen, menneskerettighedsorganisationer, DBU og de nordiske fodboldforbund Qatar. 

Læs mere her

Amnesty International udgiver rapporten ‘The Ugly Side of the Beautiful Game’, der kortlægger manglende lønudbetalinger, dårlige leveforhold og trusler mod de arbejdere, der klager over arbejdsforholdene.

Læs mere her.  

I februar 2016 vælges Gianni Infantino som ny præsident for FIFA, og en lang række reformer vedtages på FIFA’s ekstraordinære kongres i Zürich. Reformer er med til at skabe åbenhed i budprocessen til et VM, hvor kongressen – med alle 211 medlemslande – fremover får det endelige ord. 

Læs mere her.

 

2015 

DBU’s formand Jesper Møller deltager i debat på den internationale sportskonference Play the Game, der afholdes i Aarhus i oktober. Her drøfter han FIFA’s fremtid sammen med en række kandidater til FIFA-præsidentvalget, der afholdes i februar 2016.
Fra Jesper Møllers side lyder ønsket til den fremtidige FIFA-ledelse på gennemsigtighed, ordentlighed og menneskerettigheder – herunder i forhold til Qatar. 

Læserbrev i Politiken.


2014 

Åbenhed og transparens er altafgørende i debatten om valget af Qatar som vært for VM i 2022. Derfor vil DBU-formand Jesper Møller have hele Qatar-rapport offentliggjort. 

Læs nyheden her.

 

 

2010 

Qatar vælges som værtsland til VM i fodbold 2022. Udpegningen foretages af FIFA’s daværende Eksekutivkomite, hvor DBU ikke havde sæde. 

Udpegningen af værtslandet for VM 2022 sker i samme forbindelse med udpegningen af værtslandet for VM i 2018, der som bekendt gik til Rusland. 

Eksekutivkomiteen er i dag erstattet af det såkaldte FIFA Council, hvor DBU ej heller har sæde.